Det var allerede en af de sværeste dage i Mie Borups tid i Bachelorette. Men det, seerne ikke fik at se på tv, gjorde situationen endnu mere følelsesladet.
I den afgørende roseceremoni skulle Mie skære feltet ned fra tre mænd til to. Tilbage stod Lauritz, Adam og Anders og ventede på hendes beslutning, mens presset voksede minut for minut.
Men netop som ceremonien skulle begynde, opstod der et problem, som ingen havde forudset.
Gentagne gange blev optagelserne afbrudt.
Ifølge Mie skyldtes det nogle hunde i området, som blev ved med at gø og forhindrede produktionen i at komme videre.
– Der var nogle hunde, der blev ved med at gø, så vi kunne ikke komme i gang, før de var færdige med at gø. Vi stod bare og kiggede på hinanden, og jeg kunne mærke, at jeg blev endnu mere presset, fortæller hun.
Den lange ventetid gjorde ikke situationen lettere.
Tværtimod.
Mie vidste, at hun om få minutter skulle knuse håbet hos en af mændene, og hver ekstra pause gav hende mere tid til at tænke over den svære beslutning.
Til daglig arbejder hun som sygeplejerske på en neonatalafdeling, hvor hun ofte står i krævende situationer. Derfor har hun udviklet sine egne metoder til at holde følelserne i ro.
– Normalt arbejder jeg godt under pres, og når jeg står på mit arbejde i svære situationer, hvor jeg ikke kan tillade mig at græde, har jeg lært at tælle loftplader.
Denne gang hjalp det dog ikke.
– Jeg prøvede virkelig i den her situation for at få hovedet væk og over på noget andet. Det virkede bare ikke for mig i denne her meget lange ventetid.
Ventetiden føltes uendelig.
– Vi ventede længe. Det er svært for mig at sige, hvor længe det var, det føltes som uendeligt tid.
Hun bemærkede også, at værten Petra blev stående ved hendes side længere end normalt, fordi produktionen stadig ventede på, at støjen skulle stoppe.
– Man kan også se, at Petra siger, jeg skal vælge, men hun blev stående ved siden af mig, fordi de her hunde blev ved med at gø.
For Mie føltes det som en evighed.
– Det føltes som en halv time. Det var forfærdeligt at stå der. Jeg stod jo bare og kiggede på dem og ventede på, vi kunne komme i gang, så jeg kunne få sagt det her til dem.
Da ceremonien endelig var overstået, ventede der nye oplevelser. Mie kunne nemlig fortsætte eventyret med Adam og Anders, som begge gik videre til de eftertragtede drømmedates.
Men den nervepirrende ventetid op til beslutningen er noget, hun sent vil glemme.
