Naturen har haft en helt særlig plads i Sarah Grünewalds liv, siden hun var barn.
Den 42-årige tv-vært voksede op i Marielyst på Falster, hvor strand, dyr og åbne områder blev en naturlig del af hendes hverdag. Her fandt hun en form for frihed, som hun havde svært ved at opleve andre steder.
Minderne fra barndommen står stadig tydeligt.
Om sommeren gik familiens hest ude i haven, og nogle morgener stak den hovedet ind og vækkede Sarah.
Det kunne være begyndelsen på en tur ned til stranden.
Og familien havde også en hund, der indimellem kom med på en ganske usædvanlig måde. Den lange hund kunne ligge hen over hestens ryg nærmest som en saddeltaske, mens turen fortsatte gennem landskabet.
For Sarah Grünewald var det ikke bare hyggelige sommeroplevelser.
Naturen blev et sted, hvor hun kunne være sig selv.
– Jeg var ude i naturen hele tiden. Når jeg kom ud i naturen, følte jeg mig fri. Jeg kunne trække vejret, fortæller hun.
Som voksen har Sarah fået en ADHD-diagnose, og når hun ser tilbage på sin barndom, husker hun en pige med masser af energi.
Hun oplevede samtidig, at de voksne omkring hende forsøgte at placere hende i rammer, som ikke altid passede til den, hun var.
Udenfor var situationen anderledes.
Her var der mere plads, færre begrænsninger og mulighed for selv at bestemme tempoet.
Den følelse var allerede stærk, da Sarah blot var seks eller syv år gammel.
På et tidspunkt besluttede hun ligefrem, at hun ville flytte hjemmefra.
Men hendes nye adresse blev ikke et andet hus.
Hun pakkede en taske og gik ned til stranden.
– Jeg pakkede en taske og flyttede hjem til stranden. Så sad jeg der i 4 timer – indtil jeg blev sulten og flyttede hjem igen.
Den lille barndomsepisode siger meget om det forhold, hun allerede dengang havde til naturen.
Når verden omkring hende blev for trang, søgte hun mod stranden og de åbne omgivelser.
Mange år senere forsøger hun nu at give noget af den samme oplevelse videre til sin egen søn, Luis.
For Sarah handler det ikke kun om frisk luft eller om at få børn væk fra skærme.
Hun forbinder tiden i naturen med noget langt større.
Hun mener, at friheden udenfor kan være med til at gøre børn mere selvstændige og give dem mod til at stole på sig selv.
Det er netop den følelse, hun håber, Luis får lov til at tage med sig videre.
– Jeg tror, at med frihed kommer selvstændighed. Jeg vil gerne have, at han kan mærke, at når han er ude i naturen, så har han den samme frihed. At han kan stå stærkt med sig selv. Der er så meget verden, og han skal ikke være bange for at gå ud i den.
For Sarah Grünewald er naturen derfor stadig langt mere end et sted, man besøger på en solrig eftermiddag.
Det er forbundet med hendes egne stærkeste barndomsminder, følelsen af at kunne trække vejret frit og muligheden for at finde ro i sig selv.
Nu er rollerne blevet byttet om.
Hun er ikke længere den lille pige, der pakker en taske og beslutter sig for at bosætte sig på stranden i fire timer.
I dag er hun moren, der ønsker at vise sin søn, hvor meget frihed der kan gemme sig lige uden for døren.
