Udefra har livet kunnet ligne en lang række af store sejre.
Anne Dorthe Tanderup blev en af de markante profiler på det danske kvindelandshold i håndbold og var som anfører for de legendariske “Jernhårde Ladies” med til at vinde OL-guld og skrive sig ind i dansk sportshistorie.
Privat har hun samtidig dannet par med cykelikonet Bjarne Riis, og tilsammen har de haft et liv fyldt med medaljer, internationale oplevelser og en familie med fire sønner.
Men det billede fortæller langt fra hele historien.
Den tidligere håndboldstjerne sætter nu ord på de perioder, hvor livet bag facaden har været langt sværere, end det måske har set ud for andre.
Hun vil ikke længere lade fortællingen om medaljer, succes og et velfungerende familieliv stå alene.
– Set udefra ved jeg godt, at mit liv har lignet et stort glansbillede. Og ja, vi lever et godt liv, jeg har vundet medaljer, min mand har vundet medaljer, og vi har nogle super velfungerende børn. Men der har godt nok også været lortedage, lorteperioder og lorteår, og det synes jeg, hører med til billedet, fortæller Anne Dorthe Tanderup.
Dermed gør hun op med forestillingen om, at et liv med sportslige triumfer nødvendigvis er fri for store personlige udfordringer.
For bag medaljerne har der også været perioder, som har sat både hende og familien på prøve.
Anne Dorthe Tanderup og Bjarne Riis har fire voksne sønner sammen.
Familien boede i en årrække i Schweiz, men i august 2023 vendte de tilbage til Danmark.
Hjemkomsten har givet Anne Dorthe Tanderup anledning til at se tilbage på de mange forskellige kapitler i sit liv.
Det gælder både årene som elitesportsudøver, de store øjeblikke med landsholdet og de mindre synlige perioder, hvor hverdagen har været langt vanskeligere.
De erfaringer har hun samlet i bogen “På udebane”.
Her får medaljerne og triumferne lov til at stå side om side med de personlige op- og nedture.
For Anne Dorthe Tanderup er pointen netop, at de svære år også er en del af sandheden om et liv, som udefra ofte er blevet betragtet som usædvanligt succesfuldt.
Historien om hendes generation af håndboldspillere er på mange måder historien om en gruppe kvinder, der blev folkeeje i 1990’erne.
De danske guldpiger var med til at skabe en gylden periode for dansk kvindehåndbold og blev nogle af landets mest kendte sportsprofiler.
Men livet efter de største triumfer har udviklet sig meget forskelligt for spillerne.
Nogle blev i håndboldmiljøet, mens andre fandt helt nye retninger efter karrierestoppet.
Karen Brødsgaard er blandt de tidligere danske guldprofiler, der senere har fortalt om overgangen fra livet som topspiller til en helt anden hverdag.
Hun har blandt andet sat ord på det tidspunkt, hvor hun begyndte at mærke, at håndboldkarrieren nærmede sig sin afslutning.
Også Lotte Kiærskou oplevede et markant skifte efter årene på toppen.
Hun vandt to OL-guld med Danmark, inden hun lagde håndboldlivet bag sig.
Hendes tilværelse efter karrierestoppet kom til at tage en anden retning end de år, hvor medaljer, landshold og internationale kampe fyldte det meste.
For Anne Dorthe Tanderup handler tilbageblikket nu om at vise mere end højdepunkterne.
Hun ønsker også at give plads til de perioder, hvor tingene gjorde ondt, og hvor tilværelsen ikke lignede det perfekte billede, andre måske så udefra.
Med årene i Schweiz bag sig, familien tilbage i Danmark og fire voksne sønner er hun kommet til et punkt, hvor hele historien kan fortælles.
Ikke kun historien om OL-guld og store sejre.
Men også historien om lortedagene, lorteperioderne og de lorteår, som hun selv mener hører med, hvis billedet skal være ærligt.
