Flemming Jensen og Jesper Klein var i mange år et af de mest kendte makkerpar på den danske underholdningsscene.
De arbejdede tæt sammen, stod side om side foran publikum og udviklede samtidig et dybt privat venskab.
Netop derfor blev det ekstra smertefuldt for Flemming Jensen, da han til sidst nåede frem til, at det professionelle samarbejde ikke længere kunne fortsætte.
Nu fortæller han åbent om årsagen.
De to nåede gennem årene at skabe en lang række projekter sammen.
Det blev både til satirisk tv, en samtalebog, revy og flere tomandsforestillinger.
På scenen arbejdede de blandt andet sammen på “Gøngehøvdingen”, “Jorden rundt i 80 dage” og “10 mord på 2 mænd”.
Flemming Jensen beskriver Jesper Klein som en kunstner, der på sine bedste aftener kunne være helt enestående.
Men samtidig begyndte Jespers problemer med alkohol at påvirke arbejdet.
Det skabte en situation, hvor Flemming aldrig helt vidste, hvordan en forestilling ville udvikle sig.
Nogle aftener kunne han stå på scenen og nærmest forundres over sin vens talent.
Andre aftener blev oplevelsen langt mere presset.
Flemming fortæller, at han i de situationer kunne stå med tanken:
– Hvordan fanden får jeg halet det her hjem igen?
Problemet blev efterhånden så stort, at han flere gange forsøgte at få Jesper til at lade alkoholen være før forestillingerne.
Det lykkedes ikke.
Til sidst følte Flemming, at han ikke havde flere muligheder tilbage.
Han valgte derfor at skrive et brev til sin ven.
Her gjorde han det klart, at deres sidste fælles forestilling allerede var blevet spillet.
Beslutningen var langt fra nem.
– Det var meget smertefuldt at skrive til ens bedste ven: “Det går ikke det her, jeg kan ikke blive ved – jeg vil ikke stå der og være flov”.
For Flemming Jensen handlede det ikke om manglende kærlighed til Jesper Klein.
Tværtimod
Det var netop fordi relationen var så tæt, at situationen gjorde så ondt.
Jesper reagerede heller ikke med vrede.
Flemming fortæller, at han accepterede beslutningen og gav udtryk for, at han godt kunne forstå den.
Han beklagede samtidig sit alkoholproblem.
Den reaktion blev afgørende for, hvad der skete med deres relation bagefter.
For selv om samarbejdet på scenen sluttede, forsvandt venskabet ikke.
Tværtimod oplevede Flemming, at de to kom endnu tættere på hinanden privat.
– Altså måden han siger, at det kan han godt forstå, det er jo det, der gør, at det bliver et venskab. Der var måske mange, der var blevet rasende.
Flemming Jensen understreger samtidig, at Jesper Klein fortsat var et varmt og dejligt menneske, også i perioder hvor alkoholen fyldte.
Bruddet blev derfor aldrig til et egentligt personligt opgør mellem de to.
Det var en professionel grænse, som Flemming følte sig nødt til at sætte.
Senere blev Jesper Klein diagnosticeret med leverkræft.
Da han kom på hospice, fortsatte Flemming Jensen med at besøge sin gamle ven.
Han var også tæt på familien ved den sidste afsked.
Ved begravelsen holdt Flemming tale, og han var med til at bære Jesper Kleins kiste.
Jesper Klein døde i 2011.
Mange år senere står Flemming Jensen derfor tilbage med minderne om både det store makkerskab og den meget svære beslutning, der afsluttede deres professionelle samarbejde.
Det blev et farvel til scenen sammen – men ikke et farvel til venskabet.
