Jeg er dyrlæge, og jeg får ofte opkald om natten. Folk er overbeviste om, at man med et eksamensbevis skal kunne løse alt – fra en hunds nysen til at redde dens liv. Men Anna ringede om dagen. Og i hendes stemme var der en sådan udmattelse, som om hun ikke havde sovet ordentligt i månedsvis.
— „Goddag, er det klinikken? Mit navn er Anna. Jeg har en tid hos jer. Jeg har et problem med min kat… hun lader mig ikke sove.“
Sætningen „katten lader mig ikke sove“ kan betyde mange ting. Men i hendes tone var der ikke irritation, men ægte bekymring.
Anna dukkede op velklædt, en smule anspændt. Omkring femoghalvtreds år gammel, med en streng frisure, frakke der passede til støvlerne. Transportkassen holdt hun forsigtigt, som om der var porcelæn i den.
— „Det er Luna,“ sagde hun. „Et smukt navn, min mand valgte det. Men om natten er hun ikke Luna, men et vækkeur med kløer.“
Fra kassen kiggede et par store øjne på mig. En kraftig grå kat med tæt pels og et roligt blik. Ingen tegn på aggression.
— „Hvad er det præcis, der sker?“ spurgte jeg.
Anna trak vejret dybt.
— „HUN VÆKKER MIG HVER NAT. ALTID OMKRING KL. TRE ELLER FIRE OM MORGENEN. FØRST PRIKKER HUN MIG BLIDT I ANSIGTET MED SIN POTE. HVIS JEG IKKE REAGERER, BLIVER HUN MERE INSISTERENDE. HUN KAN OGSÅ BIDE MIG I HÅNDEN. TRÆKKE DYNET VÆK. FØRST NÅR JEG STÅR OP OG GÅR IND I STUEN OG LÆGGER MIG PÅ SOFAEN, FALDER HUN TIL RO. OG SÅ SNART JEG ER VÆK, LÆGGER HUN SIG PÅ MIN PUDE OG SOVER TIL MORGEN.“
— „Hvor længe har det stået på?“
— „Omkring tre måneder. Først troede jeg, hendes temperament havde ændret sig. Så troede jeg, at jeg bildte mig det ind. Terapeuten sagde, det var søvnløshed på grund af stress. Han gav mig beroligende medicin. Men det blev ikke bedre.“
Luna sad roligt ved siden af sin ejer og tog ikke øjnene fra hende. Jeg undersøgte katten. Hjertet slog regelmæssigt, vejrtrækningen var rolig, vægten normal. Et fuldstændig sundt dyr.
Og i det øjeblik gik det op for mig med en ubehagelig fornemmelse, at der psykisk ikke var noget galt med katten – og at noget langt mere bekymrende var ved at ske 😢🫣
— „Anna,“ spurgte jeg, „hvordan har du det, når hun vækker dig?“
Hun tænkte et øjeblik.
— „Dårligt. Mit hjerte hamrer. Min mund er tør. Nogle gange føler jeg, at jeg ikke kan få luft. Jeg tænker, at mit blodtryk løber løbsk. Jeg tager en pille under tungen og går ind i stuen. Der bliver det bedre efter noget tid.“
— „HAR NOGEN NOGENSINDE SAGT TIL DIG, AT DU SNORKER?“
Hun virkede forlegen.
— „En nabo sagde engang, at jeg pludselig bliver helt stille om natten og så hiver efter vejret.“
Jeg så på katten. Den veg ikke Annas blik.
— „Det virker som om, Luna ikke vækker dig, fordi hun er besværlig,“ sagde jeg. „Det er muligt, at hun reagerer på det, der sker med dig, mens du sover. Dyr mærker, når vejrtrækningen ændrer sig, eller når hjertet slår uregelmæssigt. For dem er det et alarmsignal.“
Anna så på mig, som om jeg havde sagt noget uventet.
— „Mener du, at hun redder mig?“
— „Jeg kan ikke bevise det,“ svarede jeg. „Men jeg er sikker på, at problemet ikke ligger hos katten. Du bør blive undersøgt. Blodprøver, blodsukker, hjertet – måske også din vejrtrækning om natten. Start der.“
HUN TAV LÆNGE, SÅ NIKKEDE HUN.
En uge senere ringede Anna igen. Den dybe træthed var væk fra hendes stemme.
— „Jeg har fået undersøgelserne lavet,“ sagde hun. „Mit blodsukker er forhøjet. Og lægen sendte mig til en kardiolog. Man har fundet problemer med hjertet. Derudover har jeg vejrtrækningspauser om natten. Jeg er blevet sendt videre til flere tests. Lægen siger, det er alvorligt.“
Hun holdt en pause og tilføjede stille:
— „Hvis Luna ikke havde vækket mig… ville jeg bare have troet, det var stress.“
Nu er Anna i behandling. Hun får medicin og søvnterapi. Hun sover allerede bedre. Luna kommer stadig til hende om natten, men lægger sig nu bare ved siden af hende og spinder stille.
