Kronprins Christian giver nu et sjældent indblik i den mere almindelige side af livet i den kongelige familie.
I forbindelse med sin 21-års fødselsdag den 15. oktober har tronarvingen medvirket i Benjamin Havs YouTube-serie “Benjamins Verden”, hvor de to bevæger sig rundt i København og taler om livet, fremtiden og mennesket bag den kongelige titel.
Samtalen foregår langt fra de klassiske royale rammer.
De mødes på Dronning Louises Bro, tager blandt andet på kanalrundfart og bevæger sig gennem byen, mens Benjamin Hav spørger ind til sider af Christians liv, som offentligheden normalt kun hører meget lidt om.
Et af de mere private emner er familiens søndage.
Selv om kong Frederik, dronning Mary og deres børn har forskellige planer og officielle forpligtelser, forsøger familien ifølge Christian at holde fast i at samles.
– Om søndagen er vi for det meste alle sammen hjemme, fortæller kronprinsen.
Familien forsøger derfor som regel at spise middag sammen om søndagen.
Og når maden kommer på bordet, er der én favorit, som Christian selv fremhæver:
Sushi.
Det er et ganske jordnært billede af en familie, som ellers ofte ses ved statsbesøg, gallamiddage og officielle arrangementer.
Christian fortæller også, at forholdet til hans far ikke kun handler om kongelige opgaver.
Far og søn bruger blandt andet tid sammen på golfbanen og på jagt.
Dermed er det også gennem fælles interesser, at kronprinsen og kong Frederik har deres private tid sammen.
Under samtalen kommer Benjamin Hav også tættere på Christians opvækst.
Han spørger blandt andet, hvornår kronprinsen begyndte at forstå, at hans barndom ikke helt lignede klassekammeraternes.
Christian fortæller, at han altid har været nogenlunde bevidst om forskellen.
Et af de konkrete tegn viste sig allerede omkring skoledagen.
Hans forældre havde ikke altid mulighed for selv at aflevere ham, mens han kunne se andre børn ankomme sammen med deres mor eller far.
Samtidig fulgte sikkerheden ham overalt.
– Og så havde jeg to voksne mænd gående omkring mig hele tiden, siger han med henvisning til sine livvagter.
Det var altså ikke nødvendigvis én bestemt begivenhed, der gjorde ham opmærksom på sin særlige position.
Den var ganske enkelt en del af hverdagen fra en tidlig alder.
I dag står Christian i en helt anden fase af livet.
Han er kronprins, sekondløjtnant og delingsfører ved Den Kongelige Livgarde, hvor han efter planen fortsætter sin tjeneste frem til sommeren 2027.
Samtidig bliver spørgsmålet om, hvordan han selv vil udfylde sin fremtidige rolle, mere aktuelt.
Her spiller familien igen en stor rolle.
Christian fortæller, at han henter inspiration fra både sin far og sin farmor, dronning Margrethe.
– Jeg prøver ligesom at afspejle det, som jeg gør, meget i det, min far gør, eller hvad min farmor har gjort, siger han.
Men han understreger samtidig, at det ikke handler om at kopiere dem.
– Så der er en lille smule form for rød tråd, uden at jeg kopierer det fuldstændigt, for så bliver man heller ikke sin egen person, fortæller kronprinsen.
De råd, han får hjemmefra, er heller ikke nødvendigvis komplicerede kongelige instrukser.
Da Benjamin Hav spørger, om kong Frederik og dronning Margrethe giver ham særlige råd, fremhæver Christian blandt andet noget så enkelt som at opføre sig ordentligt.
Det er råd, han mener, mange mennesker kan bruge – uanset om de er født ind i en kongefamilie eller ej.
Han taler også om udfordringen ved konstant at kunne blive genkendt.
Christian fortæller, at han ikke ønsker at lade sin position begrænse, hvor han kan tage hen.
Hvis folk kommer hen til ham under eksempelvis en koncert, forsøger han at håndtere situationen uden at lade det betyde, at han helt skal undgå almindelige oplevelser.
Videoen viser dermed en side af den 21-årige kronprins, der ligger et stykke fra de officielle gallaportrætter, som Kongehuset offentliggjorde på hans fødselsdag.
Her bar han for første gang Den Kongelige Livgardes røde gallauniform og det Storkommandørkors af Dannebrogordenen, som kong Frederik tildelte ham i anledning af dagen.
Men i samtalen med Benjamin Hav er uniformen og ceremonierne trådt i baggrunden.
Tilbage står fortællingen om søndagsmiddag, sushi, golf med far, livvagter i skolegården og forsøget på at finde sin egen vej med inspiration fra generationerne før ham.
