Drømmen om et nyt liv i de østrigske alper blev hurtigt langt mere krævende, end Lene Beier og hendes mand Anders havde forestillet sig.
Da familien overtog Hotel Edelweiss i Itter, troede de, at der ville være tid til at lande, finde sig til rette og langsomt lære livet som hotelejere at kende.
Sådan blev det ikke.
I stedet blev de kastet direkte ud i en hverdag med bunker af papirarbejde, myndighedskrav, sprogproblemer og en bank, der forventede, at hotellet kom i drift med det samme.
Nu fortæller ægteparret åbent om den første tid og om, hvor voldsomt overgangen fra Danmark til hotelbranchen i Østrig faktisk ramte dem.
For selv om seerne i dag kender familien fra “Beier på Alpehotellet”, var begyndelsen langt fra idyllisk.
Lene og Anders havde forestillet sig, at de kunne bruge lidt tid på at få styr på huset, systemerne og den nye hverdag, før gæsterne for alvor begyndte at ankomme.
Men finansieringen af hotelkøbet ændrede planerne.
Banken krævede, at forretningen skulle være aktiv fra begyndelsen.
Det betød, at parret ikke fik den opstartsperiode, de havde regnet med.
I stedet skulle en lang række praktiske og administrative ting falde på plads på rekordtid.
De følgende tre måneder udviklede sig derfor til et intenst kapløb.
Der var meget, der skulle læres.
Og der var endnu mere, der skulle ordnes.
Særligt mødet med de østrigske regler og myndigheder kom bag på dem.
Det var ikke bare et spørgsmål om at åbne dørene og begynde at tage imod gæster.
Dokumenter, tilladelser og lokale krav skulle på plads, samtidig med at hotellet skulle gøres klar til den daglige drift.
Sproget gjorde heller ikke arbejdet lettere.
Lene og Anders beherskede ikke tysk godt nok til uden problemer at navigere gennem alle de administrative krav, og derfor blev selv forholdsvis enkle opgaver hurtigt mere tidskrævende.
For Lene endte den første tid med næsten kun at handle om arbejde.
Det nye liv i alperne, som på afstand kunne ligne et eventyr, blev i praksis præget af lange dage og meget lidt fritid.
– Det er bare pisse opslidende. Det er så bureaukratisk tungt, fortæller Lene Beier.
Den hårde opstart har også fået parret til at tænke over, hvor stor en beslutning de egentlig tog.
For hvis de på forhånd havde haft et fuldt billede af, hvor kompliceret det ville være at overtage og drive et hotel i et andet land, er det ikke sikkert, at de var rejst afsted.
På den måde blev deres manglende erfaring både et problem og måske samtidig en fordel.
De vidste ganske enkelt ikke, hvor meget der ventede dem.
Og netop derfor turde de tage springet.
Selv om begyndelsen var langt hårdere end planlagt, har Lene og Anders dog ikke fortrudt deres valg.
De blev.
De arbejdede videre.
Og lidt efter lidt fik familien skabt den hverdag, som i dag udspiller sig omkring Hotel Edelweiss.
Hotellet er samtidig blevet centrum for TV 2-programmet “Beier på Alpehotellet”, hvor seerne har kunnet følge både arbejdet, familielivet og de mange udfordringer, der følger med at drive hotel langt fra Danmark.
Programmets tredje sæson er netop blevet afsluttet.
I dag står Lene og Anders derfor med langt mere erfaring end dengang, de første gang låste døren op til deres nye liv.
De har lært reglerne bedre at kende.
De har fået større forståelse for driften.
Og de ved nu, at livet som hotelejere kræver langt mere end bare viljen til at prøve noget nyt.
Når de ser tilbage, er én ting særligt tydelig.
De undervurderede opgaven markant.
Men de kom igennem den.
Og måske var det netop godt, at de ikke kendte alle problemerne på forhånd.
For havde de gjort det, var drømmen om hotellet i Østrig måske aldrig blevet til virkelighed.
