Simon Kvamm har gennem mange år stået foran enorme menneskemængder med både Nephew, Hugorm og De eneste to. Men et af de øjeblikke, der har gjort størst indtryk på den 50-årige musiker, handlede denne gang ikke om ham selv.
Det handlede om hans far, Janus.
For mange år siden havde Janus selv en drøm om at leve af musikken og stå på de store scener med en guitar mellem hænderne.
Sådan kom hans liv imidlertid ikke til at udvikle sig.
Da han var ung, blev han presset af sine forældre til at vælge en anden vej og uddanne sig til læge. Musikdrømmen blev derfor skubbet til side, mens sønnerne Simon og Stefan mange år senere endte med at gøre netop det, deres far selv havde drømt om.
Simon Kvamm har nu fortalt om familiens historie og om det øjeblik, hvor han fik mulighed for at vende rollerne rundt.
I forbindelse med sin 50-års fødselsdag tog han på kirketurné med projektet “Alle sangene”.
Interessen blev så stor, at turnéen voksede videre og endte med to ekstra koncerter i Royal Arena under navnet “Alle sangene – alle vennerne”.
Her samlede Simon Kvamm musik fra flere dele af sin karriere. Publikum fik blandt andet numre fra Nephew, Hugorm og De eneste to.
Men midt i det store show havde han forberedt noget ganske særligt.
Hans far skulle på scenen.
Janus fik guitaren på og stod pludselig foran omkring 15.000 mennesker – præcis den slags publikum, han selv havde forestillet sig som ung.
Det blev et voldsomt øjeblik.
Mens Janus stod på scenen, bad Simon ham på et tidspunkt om at tage sine øresnegle ud, så han kunne høre publikums jubel uden filter.
Reaktionen kom øjeblikkeligt.
Det enorme lydtryk ramte Janus så kraftigt, at han næsten mistede balancen.
For Simon Kvamm blev øjeblikket langt mere end endnu et indslag i en koncert.
– Det var ret stort. Netop fordi der var et eller andet cirkulært der. Der var en sløjfe, der blev bundet på en eller anden måde, fortæller han.
Efter årtier, hvor Janus havde set sine sønner gøre musikken til deres liv, stod han altså pludselig selv midt i rampelyset.
Og musikken er faktisk vendt tilbage til hans egen hverdag.
Som pensionist har han fundet instrumenterne frem igen og pustet nyt liv i det band, han spillede med i 1960’erne.
Gruppen har fået det ganske passende navn Think Again.
Historien mellem far og søn stoppede heller ikke ved koncerten i Royal Arena.
Tidligere i august stod de endnu en gang sammen på scenen, da Simon Kvamms “Alle sangene” blev præsenteret på Bøgescenen ved Skanderborg Festival.
Denne gang var der også en meget personlig familiehistorie knyttet til øjeblikket.
Simon Kvamm fortalte publikum om en hændelse fra sin egen konfirmationstid i Silkeborg.
Dengang oplevede han sin far styrte på cykel.
Det minde blev mange år senere en del af inspirationen til sangen “De voksnes sprækker”, som Simon skrev i forbindelse med sin egen datters konfirmation.
Da nummeret blev spillet foran publikum på Skanderborg Festival, kom Janus igen frem på scenen.
Dermed stod far og søn sammen midt i en sang, der havde rødder i deres egen fælles historie.
For Janus blev det endnu et møde med den musikdrøm, som ungdommen aldrig gav ham mulighed for at forfølge fuldt ud.
For Simon Kvamm blev det samtidig en måde at give noget tilbage til den mand, der havde set ham og broderen Stefan leve det musikliv, han selv engang havde håbet på.
En drøm, der lå stille i årtier, endte således med at få en ganske usædvanlig afslutning: guitaren i hånden, sønnen ved siden af og 15.000 mennesker foran scenen.
