Falske videoer med Søren Brostrøm har fået alvorlige konsekvenser for to ældre danskere.
De to mænd, som begge er i 80’erne, så reklamer på sociale medier, hvor det så ud, som om den tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen anbefalede et bestemt lægemiddel.
Videoerne var imidlertid falske.
Ved hjælp af kunstig intelligens var Søren Brostrøms udseende og stemme blevet manipuleret, så han fremstod som deltager i en reklame, han aldrig havde medvirket i.
I en af videoerne sidder han tilsyneladende i sofaen i “Go’ Morgen Danmark” og taler positivt om det produkt, som svindlerne forsøger at sælge.
De to ældre mænd troede, at anbefalingen var ægte.
De købte derfor lægemidlet, og det endte med fejlmedicinering.
Sagen viser, hvor svært det kan være at gennemskue moderne deepfake-teknologi, især når en kendt og troværdig sundhedsprofil bliver brugt som afsender.
En læge, der behandlede den ene af mændene, har fortalt, at det var “umuligt” at forklare ham, hvad et scam eller en deepfake er.
Manden havde svært ved at forstå, at en video på sociale medier kan være konstrueret og vise en person, som i virkeligheden aldrig har sagt eller gjort det, der ses på skærmen.
Netop Søren Brostrøm er en figur, som mange danskere forbinder med sundhedsmyndighederne.
Han blev landskendt under coronapandemien, hvor han stod i spidsen for Sundhedsstyrelsen og ofte optrådte offentligt med sundhedsfaglige anbefalinger.
I dag arbejder han som seniorrådgiver i Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Han understreger, at han aldrig har reklameret for hverken lægemidler eller naturpræparater.
At hans navn og ansigt nu bliver brugt på denne måde, rammer ham hårdt.
Han beskriver sig selv som “frygteligt ked af det” over, at falske videoer har ført mennesker til at træffe forkerte beslutninger om deres medicin.
– Det er også derfor, det er uhyggeligt, og derfor det skal reguleres. Det er jo også forbudt i Danmark at lave den slags vildledende reklame. Det skal de platforme tage alvorligt, siger Søren Brostrøm.
Problemet begrænser sig ikke til ham.
Professor Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet har ligeledes fået sin identitet misbrugt i falske reklamer.
Der cirkulerer blandt andet videoer og annoncer, hvor det ser ud, som om hun anbefaler produkter mod tinnitus, rejsningsproblemer, leverfedt og overvægt.
Også her er der tale om materiale, som ikke repræsenterer hendes reelle anbefalinger.
Deepfake-teknologien gør svindlen vanskeligere at opdage, fordi personer kan fås til at se ud og lyde, som om de siger ting, de aldrig har sagt.
Når den slags materiale samtidig placeres i velkendte tv-miljøer eller kobles sammen med kendte sundhedsprofiler, kan det fremstå endnu mere troværdigt.
For de to mænd i 80’erne blev konsekvensen konkret.
De stolede på det, de så, købte et produkt på det falske grundlag og endte med fejlmedicinering.
Sagen understreger dermed, at AI-svindel ikke længere kun handler om falske billeder eller økonomiske tab. Når lægemidler bliver blandet ind i manipulationen, kan konsekvenserne også ramme helbredet direkte.
