Manden havde allerede været flere timer ude i skoven. Han ønskede bare at gå langs velkendte stier og få lidt frisk luft. Alt var stille – indtil han hørte knækkende grene bag sig.
Han vendte sig om og stivnede: Mellem træerne trådte en flok ulve frem. De var mange – mindst otte. Først troede manden, at det blot var et tilfældigt møde, men da ulvene langsomt kom nærmere, var der ingen tvivl længere: De forberedte sig på et angreb.
Manden løb hen til det nærmeste træ, kastede sin rygsæk fra sig og begyndte at trække sig op ad grenene. Hans hjerte hamrede, hans vejrtrækning var ujævn, og hans hænder gled igen og igen på barken.
Ulvene omringede træet, blottede tænderne og knurrede. En af dem rejste sig på bagbenene og greb pludselig hans støvle med tænderne, trak nedad. De andre løb rundt om træet, lukkede cirklen og stirrede på ham med deres gule øjne.
Den gamle mand skreg og forsøgte med al sin kraft at holde fast, men hans kræfter svigtede ham allerede. Han vidste – han ville ikke kunne holde ud længe. Hans telefon lå i rygsækken, og der var alligevel ingen dækning i dette område. Men netop i det øjeblik skete der noget helt uventet Fortsættelse i første kommentar
Og pludselig – fra skovens dyb lød en lyd, der fik blodet til at fryse i årerne. En dyb, kraftfuld knurren, som om selve jorden talte. Ulvene stivnede og vendte sig samtidig om.
Mellem træerne dukkede en enorm skygge op. I næste øjeblik trådte en bjørn frem på lysningen. Den standsede, så direkte på ulvene og brølede så højt, at bladene på grenene rystede.
Ulvene, med halerne mellem benene, flygtede én efter én og forsvandt ind i den tætte skov. Bjørnen blev stående i nogle sekunder, løftede derefter hovedet og kiggede op – direkte på manden.
DEN GAMLE STIVNEDE, UDE AF STAND TIL OVERHOVEDET AT TRÆKKE VEJRET. HAN TROEDE, HAN VAR SLUPPET FRA ULVENE, KUN FOR AT BLIVE ET OFFER FOR BJØRNEN. MEN DYRET BEVÆGEDE SIG IKKE. DET VENDTE SIG BLOT OM OG FORSVANDT MED TUNGE SKRIDT TILBAGE IND I SKOVEN.
Den gamle mand kunne i lang tid ikke klatre ned. Han var blevet reddet fra nogle rovdyr – kun fordi et andet var dukket op. Og stadig kunne han ikke forstå det: Var det et mirakel, et tilfælde… eller var der alligevel nogen, der vågede over ham i den skov.
