Slægtningene fordelte huset uden hast, men med tydelig beregning. Hvem skulle have grunden, hvem skulle have huset, og hvem skulle få fortjenesten i fremtiden. Da det blev barnebarnets tur, meddelte notaren roligt, at Lina skulle arve en gammel fjedermadras fra loftet.
Der opstod en pinlig tavshed på kontoret. Onklen grinede skævt, tanten vendte blikket væk. Nogen foreslog at smide madrassen ud med det samme og købe noget mere nyttigt til Lina. Men hun nægtede. Hun tog madrassen med hjem.
Hendes værksted var lille og lugtede altid af det samme: gammelt træ, voks, støv og kold kaffe. Der stod stole og kommoder, som hun reparerede på bestilling. Der var få penge og lidt arbejde. Madrassen fyldte næsten hele gulvet og var i vejen med det samme, men Lina tænkte, at hun i det mindste kunne bruge fyldet til møbelrestaurering.
Madrassen var tung, beskidt og slidt. Stoffet var nedslidt gennem årene, og indholdet var presset sammen. Lina skar forsigtigt sømmene op, lag for lag, og forsøgte ikke at indånde støvet. Pludselig ramte kniven noget hårdt. Det lignede hverken en fjeder eller træ.
Hun skubbede fyldet til side og frøs. Indeni lå der noget mærkeligt, omhyggeligt pakket ind og tydeligt lagt der med vilje. Linas hjerte begyndte at slå hurtigere — hun forstod straks, at det ikke var tilfældigt.
Hun fik gåsehud over det, hun fandt.
Forsigtigt skubbede hun mere fyld til side og opdagede flere kompakte pakker. De var pænt foldet og lagt i identiske blå konvolutter, rene og solide, som om de var forberedt med stor omhu.
Konvolutterne var jævnt fordelt mellem madrassens lag, så den udefra så helt almindelig ud og ikke vakte mistanke.
LINA TOG DEM UD ÉN FOR ÉN OG LAGDE DEM PÅ GULVET. I HVER KONVOLUT VAR DER PENGE. GAMLE SEDLER, PÆNT FOLDET OG SAMLET MED ELASTIKKER, INGEN UORDEN, INGEN HAST. DET VAR TYDELIGT, AT PENGENE IKKE VAR SAMLET PÅ ÉN GANG, MEN SKJULT OMHYGGELIGT OVER TID. Langsomt sank Lina ned på gulvet og så sig omkring, som om hun knap kunne tro, at det virkelig skete.
Mens slægtningene skændtes om huset, grundens værdi og fortjenesten, lå det mest værdifulde hele tiden på loftet, gemt i en gammel madras, som ingen ville røre.
Nu stod det klart, hvorfor hendes bedstemor havde beholdt madrassen til det sidste og ikke tilladt nogen at smide den ud. Og hvorfor Lina fik den. Udefra lignede den en ubrugelig ting, men indeni gemte den en reserve til svære tider.
