En alvorlig diskusprolaps blev et markant vendepunkt for Natasja Crone.
Den 56-årige tv-vært, der er mor til to voksne sønner, oplevede, hvordan rygproblemerne pludselig ændrede hendes hverdag og tvang hende til at forholde sig langt mere konsekvent til sin egen krop.
I dag er motion derfor ikke længere noget, hun tager stilling til fra dag til dag.
Det er blevet en fast og nødvendig del af livet.
Efter rygskaden fandt Natasja Crone ud af, at hun var nødt til at skabe en hverdag, hvor fysisk aktivitet fik en langt større plads, hvis hun skulle have det godt både fysisk og mentalt.
Med tiden har hun fundet en rytme, der passer til hende.
Og løsningen handler ikke kun om selve træningen.
Det afgørende er mindst lige så meget, hvad der sker i hovedet, inden hun overhovedet kommer afsted.
Natasja Crone har nemlig lavet en helt klar regel for sig selv.
Hun vil ikke begynde at diskutere med sig selv, om hun har lyst til at træne.
Når tiden kommer, skal hun ganske enkelt tage sine ting og komme ud ad døren.
Der er ingen længere indre forhandling.
Hun ved af erfaring, at hvis hun først begynder at finde undskyldninger eller mærke efter, om sofaen virker mere tillokkende, bliver det langt sværere at holde fast.
Derfor har hun gjort beslutningen så enkel som muligt.
Træning er noget, der skal gøres.
Og bagefter er hun næsten altid glad for, at hun tog afsted.
Det er netop den erfaring, der har fået rutinen til at holde.
For hver gang Natasja Crone mærker, at kroppen reagerer positivt, bliver det lettere at fortsætte.
Hun oplever samtidig, at effekten ikke kun sidder i ryggen og resten af kroppen.
Også mentalt giver motionen hende noget.
– Når jeg faktisk kan mærke, at det virker, at der er et eller andet, der gør, at jeg får det bedre i min krop, om det er mentalt eller fysisk eller begge dele, så er det ekstremt motiverende, siger Natasja Crone.
Det er blevet hendes vigtigste drivkraft.
Ikke et bestemt mål på vægten eller et ønske om at præstere på et bestemt niveau, men den konkrete fornemmelse af, at kroppen fungerer bedre, når hun holder sig i gang.
Diskusprolapsen blev derfor begyndelsen på en større omlægning.
Noget, der først kom ind i hendes liv som en smertefuld begrænsning, har med tiden fået hende til at opbygge vaner, hun i dag ikke ønsker at undvære.
For Natasja Crone handler det nu om kontinuitet.
Hun skal ikke hver gang finde ny motivation.
Hun skal bare holde fast i den beslutning, hun allerede har taget.
Og når lysten mangler, bruger hun den samme enkle metode:
Ingen diskussion. Ingen udsættelse. Bare afsted.
