Søren Ryge Petersen har gennem mange år talt med danskerne om naturen, livet og de store spørgsmål, der følger med.
Nu fortæller den 81-årige tidligere DR-vært også åbent om sine egne tanker om døden.
Han har nemlig allerede gjort sig helt konkrete overvejelser om både sin begravelse, sit kommende gravsted og den udsmykning, der en dag skal være på hans gravsten.
Gennem mere end 40 år var Søren Ryge en fast del af DR, hvor han især blev kendt for sine programmer om haver, mennesker og natur.
Bag den populære tv-vært gemmer sig samtidig en mand med en uddannelse som filosof, og refleksioner over livets gang har ofte været en naturlig del af hans arbejde.
I “Gudstjenesten: Søren Ryge – Høst og håb” sætter han nu ord på, hvordan han selv ser på afslutningen.
De seneste fem år har han været til omkring ti begravelser og bisættelser.
De mange afskeder har naturligt fået ham til at tænke mere over sin egen død.
Men frygt fylder ikke meget.
Søren fortæller, at han ikke er bange for at dø.
For ham kan døden sammenlignes med at falde i søvn – blot uden at vågne igen.
Der er dog én del af en mulig afsked, han ikke bryder sig om.
Tanken om kremering tiltaler ham ikke.
Derfor ønsker han i stedet at blive lagt i en kiste og begravet.
På den måde forestiller han sig, at han ganske enkelt kan få lov til at “sove”.
Også stedet har han allerede fundet.
For nogle år siden besøgte Søren Ryge sine forældres gravsted.
Her opdagede han, at pladsen lige ved siden af dem var ledig.
Det er dér, han selv ønsker at blive begravet.
Men forbindelsen til forældrenes grav skal ikke kun være den fysiske placering.
På deres store granitsten er der nemlig afbildet 11 viber.
Søren vil også gerne have en fugl på sin egen sten.
Hans valg er dog faldet på en helt anden art.
Det skal være en musvåge.
– Her skal der sidde en musvåge. Jeg elsker jo fugle, men musvågen er nok en af de få fugle, der mestrer kunsten at lave ingenting. Den svæver bare i det smukkeste danske sommervejr, fordi den kan, fortæller han.
For Søren er fuglen langt mere end en dekorativ detalje.
Musvågen repræsenterer noget, han forbinder med evigheden.
Den kan hænge næsten stille på himlen og glide gennem luften uden den store anstrengelse.
Netop dét billede har fået en særlig betydning for ham.
Sørens forhold til kirken går samtidig langt tilbage.
Som barn deltog han i gudstjenester, hvor hans far stod for indgangsbønnen, mens hans mor sad ved et gammelt trampeorgel.
I dag er forholdet til kirken ikke længere først og fremmest bundet op på barndommens oplevelser.
Til gengæld har de mange begravelser de senere år gjort spørgsmålene om livets afslutning mere nærværende.
Og hvor nogle helst undgår at tænke på deres egen død, har Søren valgt at være meget konkret.
Han ved, at han ønsker en kiste.
Han ved, hvor han gerne vil ligge.
Og han ved, hvilket symbol der en dag skal pryde stenen over ham.
En musvåge, der svæver frit over det danske landskab.
For Søren Ryge er den blevet billedet på noget, der rækker længere end selve livet.
